Historie

Gerthasmindes historie

Det ligger lige midt i byen – og alligevel kender mange odenseanere ikke Gerthasminde, også kaldet Odenses engelske kvarter, der omgivet af trafikgaderne Ansgargade og Falen og tæt på byens butikker er en lille oase, hvor trafikkens summen nok anes, men hvor beboerne nyder at have det for sig selv. Derfor gør det heller ikke noget, at kvarteret i det daglige er forholdsvis upåagtet, og det sjældent benyttes som smutvej. Hvor Gerthasminde tidligere var et udpræget sølv- og guldbryllupskvarter, og hvor mange havde boet, siden husene blev bygget, er børnefamilierne nemlig også rykket ind. Og hvor der er børn, skal der helst ikke være biler – ud over beboernes egne, naturligvis.

Gerthasminde blev udtænkt i 1912 af handelsgartner N.P. Rasmussen og sønnen Emil, og handelsgartner Rasmussen tænkte ikke kun på tegnebogen, da han besluttede at udstykke sit gartneri. Han ville se noget kønt omkring sig, og københavner-arkitekten, den jugend-prægede professor Anton von Rosen fik til opgave at skabe et beboelseskvarter med forbilllede i engelske og tyske havebyer. Med haver, der nok skulle være smukke, men ikke for store. Det skulle jo også være sådan, at beboerne kunne overkomme at passe dem.

De første Gerthasminde-huse – de store villaer ud mod Vandværksvej – blev opført i årene 1912-1916 på bestilling af det bedre borgerskab. ”Gangen i Arbejdet var den, at intet Hus opførtes, uden at der var en Lejer forhaanden”, noterede arkitekt Rosen i 1917, og hvert hus blev tegnet i samarbejde med lejeren. Eller ”med forskellige Personligheder, hvad der jo altid bidrager til at gøre Bebyggelsen livligere”, som han tilføjede.

Under 1. verdenskrig lå byggeriet stille, men siden, i årene 1924-1925, kom de tætte rækkehus-stokke til, og i trediverne var Gerthasminde fuldt udbygget. I princippet er rækkehusene skåret efter samme læst, men alligevel er der ikke to, der er ens. Karnapper , facader og verandaer er forskellige, gårdhaverne ligeså, og således har hvert hus sit eget særpræg. Som i øvrigt ikke kan ændres væsentligt, idet beboerforeningen og Odense Kommune i 1987 enedes om at udarbejde en bevarende lokalplan, der forhindrer nuværende og kommende lejere i at male husene blå eller bygge grimme carporte. Enhver forandring i Gerthasminde skal principielt godkendes af byrådet.

Og navnet? Det skyldes handelsgartner Rasmussens kone, Gertha, som døde et år før, byggeriet blev sat i gang. Hun nåede således ikke selv at se, hvad hun havde lagt navn til. Men mon hun ikke ville have været tilfreds med resultatet?

Hans Kiel

Havebyen – en model for fremtidens bæredygtige byer?


Helle Ravn og Peter Dragsbo:
Havebyen
Havebyer i Danmark, England og Tyskland før, nu … og i fremtiden?

Havebyen, The Garden City, var en idé, der opstod i England omkring 1900 som reaktion mod industribyernes stenørken. Havebyer skulle være planlagte, grønne og smukke byer, fri for slum og jordspekulation. Ideen gik sin sejrsgang over hele verden og var med til at skabe den moderne byplanlægning.

Havebyen er den første beskrivelse af de 25 danske havebyers historie, som begyndte i 1911-12 med Grøndalsvænge i København og Gerthasminde i Odense. Bogen beskriver havebyernes arkitektur, havekultur og fællesskaber før og nu. Det er desuden første gang,
havebyen behandles på tværs af de nationale grænser. For havebyen var ikke bare var en engelsk idé, der blev kopieret: Bogens eksempler fra England, Tyskland og Norden viser, at havebyerne blev præget af nationale traditioner for bygnings- og havekultur.

De gamle havebyer er stadig attraktive alternativer i den moderne storby. Rundt om i Europa diskuterer man nu havebyen som en model for fremtidens mere grønne og bæredygtige byer. Her er der inspiration at hente til byggeri i menneskelig skala og med rod i traditionen.

Helle Ravn og Peter Dragsbo:
Havebyen
304 sider
Forlagets pris: 349,95 kr.
Udk. d. 13. september 2017

For at læse et uddrag klik HER